Tidligt skitsebillede.

For en mere bæredygtig transport har Recharge, i samarbejde med IKEA, påbegyndt arbejdet med at etablere over 700 elbilopladere i IKEA-varehuse rundt om i Skandinavien. Samarbejdet indebærer at kunder, leverandører og medarbejdere får mulighed for hurtigt, nemt og smidigt at oplade deres elbil.


Spørgsmål henvises til Recharge

Recharge er ansvarlig for alle opladere, så hvis du har spørgsmål til opladning, hvad enten det drejer sig om betaling med QR-kode og/eller kortbetaling, eller hvis der er fejl/skader på opladeren, bedes du kontakte Recharge kundeservice.

Er du IKEA-kunde og har spørgsmål vedrørende registrering af ladebrik/kort, opladning via app eller betalinger til ladeleverandøren, henvises du til den respektive ladeleverandør.

Recharge kundeservice er tilgængelig 24/7, 365 dage om året.

Recharge kan fjernstyre, fejlfinde og genstarte opladere: +47 233 08 880


Opladning for dig som ansat hos IKEA

Som ansat hos IKEA har du mulighed for at oplade på medarbejderparkeringen, hvor der er normalladning tilgængelig. Normalladning, også kaldet AC-ladning, betyder, at opladningen sker på samme måde, som hvis du oplader hjemme. 

Der vil blive opført mindst 20 opladere ved hver IKEA.

Prisen for normalladning hos IKEA er nedsat med 15 procent for både ansatte og kunder. Følg instruktionerne og scan QR-koden på opladeren, så trækkes rabatten fra automatisk.


Last Mile Delivery

Efterspørgslen på hjemmelevering stiger, og gennem samarbejdet mellem IKEA og Recharge kan IKEAs leverandører af hjemtransport levere varer på en bæredygtig måde til deres kunder. Opladning til Last Mile Delivery (LMD) sker med lynladning, og Recharge vil fra start etablere to lynladere til LMD ved hver ladestation.

Ved brug af en ladebrik, der leveres af Recharge, får IKEAs leverandører en rabat på 5% på opladningsprisen.


Opladning for IKEAs kunder

Recharge tilbyder IKEA-kunder to typer opladning, normalladning og lynladning. Dette giver dig som kunde mulighed for at vælge, hvilken hastighed du vil oplade din bil med, mens du er i butikken. Recharge vil minimum etablere følgende opladere ved hver butik:

  • Normalladning: 4 opladere
  • Lynladning: mindst 8 opladere i første byggefase, og der forberedes med kabling under jorden til i alt 24 opladere

Elbilopladning generelt

Der findes mange forskellige elbiler. Og batterierne har forskellige størrelser og kan oplades med forskellige effekter. Recharge tilbyder opladning i følgende kategorier:

  • Normalladere (AC, langsom opladning): Effekten kan variere mellem 3,6 kW og 22 kW.
  • Hurtigladere (DC): Vores hurtigladere kan levere op til 50 kW effekt.
  • Lynladere (HPC): Vores lynladere kan levere op til 350 kW, normalt 150 kW, 225 kW eller 300 kW.

Der kan godt være flere opladere på samme ladestation, som giver forskellige effekt.

Generelt kan man sige, at “jo højere effekt fra opladeren, desto hurtigere kan man oplade batteriet”, men tiden det tager at fylde batteriet op afhænger også af bilens batteristyringssystem.

Mest almindelige spørgsmål:

1. Hvilket ladekabel skal jeg bruge?

Ikke alle elbiler bruger samme type stik til opladning. Nogle biler, som f.eks. Nissan LEAF, bruger CHAdeMO.Men de fleste bruger CCS. På vores ladestationer findes begge dele.

2. Hvordan starter jeg opladningen?

På vores ladestationer kan du starte opladningen på tre måder:

  1. Ved at scanne en QR-kode for at betale med betalingskort
  2. Ved at bruge en ladebrik/kort fra en af vores ladeleverandører
  3. Ved at bruge en app fra en af vores ladeladeoperatører
3. Hvorfor får jeg ikke fuld effekt?

Der er flere mulige svar:

  1. Den effekt, der angives på opladeren, er den maksimale effekt opladeren kan levere. Der kan være begrænsninger i ladestationens samlede kapacitet, som betyder, at f.eks. en 150 kW-oplader ikke leverer fuld effekt, fordi ladestationen fordeler den samlede effekt mellem alle ladestationens opladere.
  2. Nogle biler kan modtage en effekt på maksimalt 50 kW, mens andre kan modtage op til 250 kW. Det er altså bl.a. bilens batteristyringssystemet, der afgør, hvor hurtigt batteriet kan få strøm. Hastigheden afhænger dog også af, hvor meget strøm der allerede er på batteriet, når bilen tilsluttes opladeren (dette kaldes State of Charge eller SoC), batteriets temperatur og udendørstemperaturen. Kulde reducerer opladningseffekten. For optimal opladning bør 1) vejret være temmelig varmt, 2) bilens batteri være varmt, og 3) batteriestanden (SoC) være lav – helst under 10%.
  3. Der kan være en fejl på opladeren, som forhindrer den i at levere den ønskede effekt. Hvis årsagen til den lave effekt ikke skyldes ovenstående, kan du som kunde kontakte kundeservice og oplyse ladestandernummeret og tidspunkt, så vi kan kontrollere opladerens tilstand.
4. Hvor lang tid tager det at oplade?


Det kan man ikke give et entydigt svar på. Det afhænger af flere ting. I denne artikel beskriver vi, hvad der påvirker opladningshastigheden:
Får du ikke full effekt av en lynlader? Dette påvirker lastehastigheten 

5. Hvordan afslutter jeg opladningen?

Er en opladning påbegyndt ved at scanne QR-koden og indtaste kortoplysninger, kan opladningen stoppes på følgende måder:

1. Tryk på “Stop opladning” på hjemmesiden, hvor du følger opladningssessionen.

2. Tryk på “Stop opladning” i bilens infotainmentsystem.

Er opladningen påbegyndt med en RFID-brik, skal du scanne den samme RFID-brik på opladeren og trykke på stop-knappen.

6. Hvordan kobler jeg opladeren fra bilen?

På en hurtiglader kan der være flere grunde til, at man ikke kan trække stikket ud af bilen. Prøv følgende:

  • Dobbeltklik på “Lås op”-knappen på bilnøglen.
    • Start opladningen igen og stop derefter opladningen igen. Træk derefter stikket ud.
    • Se i bilens instruktionsbog, hvor nødoplåsning af ladestikket befinder sig.

Virker ovenstående ikke, bør du kontakte Recharge kundeservice for hjælp.

7. Hvad koster det at oplade?

Du finder altid opdateret information om vores opladningspriser på: Se opladningspriser for de forskellige opladere.

Recharge

Recharge er en ren ladeoperatør, hvilket betyder, at vi kun installerer og drifter

ladestationerne. Andre selskaber, såkaldte ladeleverandører, tilbyder opladningstjenester til slutbrugere gennem opladnings- og abonnementstjenester.

Vi drifter og er ansvarlige for kundeoplevelsen på alle vores ladestationer. Ladestationerne kommunikerer med vores operativsystem, der står for overvågningen. Derudover udfører Recharge årlig service af opladerne og er ansvarlig for at reparere dem, hvis der er noget galt. Alle ladestationer skal være mærket med instruktioner om, hvordan de betjenes, og tydelig information om, hvor du finder prisen for opladning.

Alle kan oplade hos Recharge

Du behøver imidlertid ikke at være kunde hos en ladeleverandør for at kunne betale hos Recharge. Som kunde kan du også “drop-in”-lade ved at scanne en QR-kode og betale med betalingskort.

Recharge kundeservice

Har du spørgsmål om opladning med QR-kode, eller hvis der er en fejl eller skade på opladeren, kan de kontakte Recharge kundeservice:

Recharge kundeservice er altid tilgængelig, 24/7, 365 dage om året. De kan fjernstyre, fejlfinde og genstarte opladestationer.