Vilkår & betingelser
Disse vilkår og betingelser, herunder servicevilkår for kontoregistrering/-adgang og vilkår for ladebrikker (Vilkår) gælder for brugere af opladningsinfrastrukturen i netværket og alle tilknyttede Tjenester, herunder Recharge-ladebrikker, ad-hoc betaling via QR-kode, Recharge-portalen, Recharge EV Charging-appen (Appen) og i de betalingskortterminaler, som Recharge (vi, os eller vores) tilbyder i Norge, Sverige, Finland og Danmark (Tjenesterne).
1. DER KAN GÆLDE YDERLIGERE VILKÅR
Ved at acceptere disse Vilkår accepterer du også at overholde tredjeparters vilkår og betingelser, der regulerer din brug af Tjenesterne samt opdateringer af disse tredjepartsvilkår i fremtiden.
Vores Tjenester giver dig mulighed for at oplade dit køretøj med strøm fra de ladestationer, vi ejer og/eller driver (Recharge Charging Stations). Disse ladestationer udgør vores netværk (Netværk). Listen over de Recharge-ladestationer, der udgør Netværket, opdateres løbende og kan tilgås via Appen eller Portalen samt på vores hjemmeside.
Brugen af Tjenesterne er afhængig af tredjepartskommunikation og mobildatanetværk, og du accepterer hermed, at Appen, Recharge-portalen og/eller Tjenesterne under nogle omstændigheder kan være midlertidigt utilgængelige på grund af omstændigheder uden for vores kontrol.
Vi forbeholder os retten til at ændre, begrænse adgangen til eller suspendere Tjenester tilgængelige på Netværket til enhver tid, når det med rimelighed er nødvendigt for vores interne drift, for at afspejle ændringer i relevante love og myndighedskrav, eller når en sådan handling skyldes omstændigheder uden for vores kontrol. Din anvendelse af vores Tjenester kan ikke bruges som strømforsyning til andre lokaliteter.
Når du bruger ladestationerne, anerkender og accepterer du, at:
- Du vil handle på en sikker måde og overholde skiltning, sikkerhed og brugsinstruktioner vist på ladestationen, på vores hjemmeside (https://rechargeinfra.com/how-to-charge-your-ev/), i Appen og/eller i Recharge-portalen, når du bruger ladestationerne.
- Er der ikke ladekabler til rådighed ved en ladestation, har du selv ansvaret for at anskaffe dig ladekabler til at forbinde dit køretøj til ladestationen. Du skal bruge ladekabler af en standard og kvalitet, der ikke er lavere, end hvad der anbefales af bilproducenten, og du må ikke bruge kabler, der er beskadigede, defekte eller modificerede på nogen måde.
- Det er dit ansvar at sikre, at du frakobler køretøjet korrekt efter afsluttet opladning, når du bruger vores Tjenester på ladestationerne.
- Hvis du har brugt et kabel, der er stillet til rådighed af ladestationen, skal du sikre dig, at det afleveres og opbevares sikkert efter afsluttet opladning.
- Du skal køre fra ladestationen med det samme, når køretøjet ikke længere oplades.
4. ANERKENDELSE AF VARIABLE OPLADNINGSTIDER
Opladning af et elektrisk køretøj bliver påvirket af forskellige faktorer, herunder, men ikke begrænset til, køretøjets tekniske specifikationer, batteriets aktuelle opladningsniveau og -kapacitet samt ladestationens karakteristika. Disse elementer spiller en væsentlig rolle i forhold til, hvor lang tid det tager at oplade et elektrisk køretøj. Du anerkender og accepterer hermed, at vi ikke kan garantere specifikke ladetider for køretøjer, der bruger vores Tjenester.
Opladningssessionen begynder, når du slutter ladestikket til dit køretøj og godkender sessionen via Appen, ladebrikken, betalingskortet via en betalingsterminal eller en QR-kode.
Sessionen anses som afsluttet, når i) du afslutter den via tilgængelige metoder, eller ii) du når din maksimale opladning (state of charge). Tag stikket ud af køretøjet, og sæt det tilbage i holderen på opladeren. Du har selv ansvaret for at sikre, at opladningen påbegyndes og afsluttes korrekt. Vil du sikre dig, at opladningen er påbegyndt, kan du fx se på ladestanderens skærm.
6. BETALING FOR OPLADNING VED LADESTATIONER
Vores opladningstjenester til elektriske køretøjer muliggør opladningen på Netværkets ladestationer. Du skal:
- Slutte opladeren til køretøjet, og anmode om en opladningssession
- Godkende sessionen med en gyldig betalingsmetode
Opladningssessionen begynder, når du slutter ladestikket til dit køretøj og godkender sessionen med en gyldig betalingsmetode via Appen, ladebrikken, betalingskortet via en betalingsterminal eller en QR-kode.
Når du påbegynder kortbetaling i vores løsning til ad hoc-betaling via QR-kode eller på vores betalingsterminaler, reserverer vi 500 NOK, 500 SEK, 500 DKK eller 50 EUR – alt efter hvilket land du oplader fra. Beløbet er en forhåndsgodkendelse for at sikre din betalingsevne og et tiltag, der skal modvirke forsøg på svindel. Når opladningen er afsluttet, bliver du opkrævet det nøjagtige beløb i forhold til det antal kWh, du har modtaget, og det reserverede beløb bliver derefter fjernet.
Hvis dit betalingskort ikke har den tilstrækkelige saldo til at dække reservationsbeløbet, vil du ikke kunne oplade dit køretøj.
Vær opmærksom på, at reservationsbeløbet kan variere.
Kontaktløs betaling omfatter forskellige former som betalingskort, kreditkort, forudbetalte kort, betalingsmærkater, smartphones, smartwatches eller andre enheder/kort, der kan overføre kontaktløse betalingsdata til eller fra forskellige typer betalingskonti.
Det er ikke alle ladestationer i Netværket, der accepterer kontaktløse betalinger. Vi råder dig til at tjekke, om den ladestation, du planlægger at bruge, understøtter kontaktløse betalingsmetoder.
Før du begynder at oplade dit elektriske køretøj, er det dit eget ansvar at bekræfte Tjenestens priser på den pågældende ladestation. Bemærk, at priserne for opladning hos mobilitetsleverandørerne kan variere og måske ikke altid stemmer overens med de priser, der vises i fx vores App eller som vores drop-in-pris.
Bruger du denne tjeneste, skal du holde dit kontaktløse kort op til læseren i begyndelsen og i slutningen af hver opladningssession. Det er vigtigt at bruge samme kort til at starte og stoppe sessionen for at sikre nøjagtig fakturering. Når du bruger dit kort ved en ladestation, godkender du opkrævningen af dit forbrug på din betalingskonto. Der sker en forhåndsgodkendelse, før dit køretøj bliver opladet.
Efter opladning trækkes omkostningerne fra din konto baseret på den forbrugte elektricitet og ladestationens aktuelle priser plus eventuelle ekstra gebyrer.
For mere information om de stationer i Netværket, der accepterer kontaktløs betaling, eller for at få hjælp til problemer med kontaktløse betalingsmetoder, kan du kontakte os via de angivne kommunikationskanaler.
8. BEHANDLING AF BETALINGSKORTDATA
Vi behandler udelukkende dine betalingskortdata – bl.a. via vores Tjeneste – for at dele dem med de valgte betalingstjenesteudbydere (tredjeparter).
Når du bruger et autoriseret debet- eller kreditkort til vores Tjenester eller føjer kortdata til din konto, indsamles, gemmes og behandles disse data af vores betalingstjenesteudbyder, som er ansvarlig for at behandle dine transaktioner og køb foretaget via vores Tjenester.
Hvis du vælger at betale direkte ved en ladestation, der accepterer kortbetalinger, er den gældende pris den, der vises ved ladestationen, når din session begynder.
Betaler du via Appen eller Recharge-portalen, bliver du opkrævet den pris, der vises på disse platforme i starten af sessionen. Som registreret bruger, der vælger Tjenesten via Appen eller Recharge-portalen og betaler med et registreret kort, gælder prisen, der er angivet i Appen eller Portalen ved starten af sessionen.
For registrerede brugere, der betaler via Appen eller Recharge-portalen, gælder prisen vist ved ladestationen ikke. I stedet er prisen angivet i Appen eller Recharge-portalen ved starten af opladningen den gældende sats.
Priserne på ladestationerne og i Appen eller Recharge-portalen kan ændres uden forudgående varsel. Disse priser kan desuden variere mellem forskellige ladestationer i de lande, hvor vi opererer. Alle priser, der vises ved ladestationer og i Appen eller Recharge-portalen, er inklusive moms.
Hvis prisen ikke vises tydeligt, eller hvis du har brug for oplysninger om aktuelle priser, er du velkommen til at kontakte os via de angivne kommunikationskanaler. Du kan også finde vores priser på vores hjemmeside: rechargeinfra.com/prices.
Ved forsinket betaling, eller hvis en betalingsmetode godkendt af kunden (fx kredit-/debetkort) eller andre metoder ikke har dækning, forbeholder Recharge sig retten til at gennemføre betalingen på et senere tidspunktog til at indlede inkassoprocedurer i overensstemmelse med gældende love og regler.
Recharge giver en skriftlig meddelelse om forfaldne betalinger, og der vil blive tilbudt en periode på 31 dage til at afvikle dem. Hvis det udestående beløb ikke betales i denne periode, kan Recharge indlede en proces med krav om betaling for at inddrive det skyldige beløb. Processen kan omfatte flere forsøg på opkrævning via den aktuelle betalingsmetode, kommunikation med kunden for at finde alternative betalingsmetoder, og som en sidste udvej kan vi engagere et inkassobureau (tredjepart) til at inddrive pengene på vores vegne. Alle omkostninger til inkasso, herunder, men ikke begrænset til, administrationsgebyrer og gebyrer til inkassobureauer, afholdes af skyldneren. Recharge er forpligtet til at sikre, at al inkassopraksis udføres på en professionel og lovlig måde.
Støder du på problemer eller mangler med vores Tjenester eller ladestationer, bedes du straks underrette os. Vi kan ikke garantere, at vores Tjenester eller ladestationer altid vil være i drift eller kan imødekomme dine behov som fx kompatibilitet med dit køretøj. Karakteren af Tjenester til opladning betyder, at vi ikke altid kan garantere ubrudt eller fejlfri service. Forskellige faktorer som fx store forbrugsmængder ved en bestemt lokation, elektriske problemer og andre uforudsete forhold kan påvirke tilgængeligheden og funktionaliteten af vores ladestationer. Derudover kan ladestationer kræve vedligeholdelse eller opleve fejl uden forudgående varsel.
12. HÅNDTERING AF PERSONDATA VED BRUG AF TJENESTEN
Når du bruger vores Tjenester, behandler vi dine persondata. Det omfatter interaktioner med Appen, Recharge-portalen og betalingskort.
Vores privatlivspolitik har detaljerede oplysninger om, hvordan vi indsamler, gemmer og behandler dine persondata i forbindelse med din brug af vores Tjenester. Den uddyber også dine rettigheder vedrørende adgang til og anmodning om ændringer af de persondata, vi er i besiddelse af.
Vi opfordrer dig til at gennemgå vores privatlivspolitik grundigt. Hvis du har spørgsmål om vores praksis for databehandling eller vil vide mere om, hvordan du udøver dine rettigheder vedrørende dine persondata, kan du kontakte os via de angivne kommunikationskanaler.
Appen, Recharge-portalen og hjemmesiden, herunder, men ikke begrænset til, alle indlejrede materialer, software, kode, filer, grafik og billeder samt alle tilknyttede data og indlejret tredjepartssoftware, opdateringer og opgraderinger uanset lagringsformat (samlet angivet som “Indholdet”) – er vores virksomheds og licensgiveres eksklusive ejendom. Tredjeparters varemærker, der vises i Appen, Recharge-portalen og på hjemmesiden, tilhører deres respektive ejere. Derudover kan Appen, Recharge-portalen og/eller hjemmesiden gøre brug af forskellige typer open source-kode.
Det er forbudt at kopiere, gengive, genudgive, uploade, udsende, sende, transmittere eller distribuere indholdet, undtagen som det udtrykkeligt er tilladt i henhold til disse Vilkår. Enhver anden brug af Indholdet kræver vores forudgående skriftlige tilladelse.
Vi påtager os intet ansvar for juridiske, økonomiske, direkte eller indirekte konsekvenser, kunden måtte opleve på grund af:
- Skader på køretøjer eller udstyr.
- Tab eller utilgængelighed af Tjenesten.
Dette omfatter, men er ikke begrænset til, scenarier, hvor:
- Mobilnetværket eller relaterede funktioner er ude af drift.
- Ændringer i mobiloperatørens tjeneste gør vores betalingstjeneste ubrugelig.
- Tjenesten suspenderes af årsager, der senere viser sig ugyldige, selvom de anses for berettigede på tidspunktet for suspensionen.
- Kundens ladebrik eller mobil går tabt, stjæles eller efterfølgende misbruges.
Vi er ikke ansvarlige for bøder eller sanktioner, der opstår på grund af kundens mangelfulde parkering af køretøjet i overensstemmelse med love og regler fastsat af partnervirksomheder eller myndigheder.
Vi er ikke ansvarlige for indirekte skader som tab af indkomst eller skade på kundens forhold til tredjeparter, medmindre tabet skyldes uagtsomhed, grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse fra vores side. Erstatning for eventuelle skader kan dog ikke overstige, hvad der er tilladt i henhold til obligatorisk lovgivning.
Du er ansvarlig over for os for ethvert tab eller skade forårsaget af dig som følge af uautoriseret adgang til din mobile enhed, din konto og/eller den app, der er installeret på din mobile enhed. Det omfatter også din brug af din konto, Appen, Recharge-portalen og/eller hjemmesiden, der er i strid med disse Vilkår, med gældende lovgivning eller med meddelelser, vi har udstedt til dig vedrørende korrekt brug af Tjenesterne.
Hvis vores mulighed for at opfylde forpligtelserne i henhold til disse Vilkår og betingelser hindres af omstændigheder uden for vores kontrol som fejl ved ladestationer (herunder kommunikationsnedbrud, strømforsyningsproblemer eller handlinger fra tredjepartsejere, operatører eller strømleverandører), arbejdskonflikter eller krav om juridisk compliance, kan vi ikke blive holdt ansvarlige for de eventuelle resulterende tab eller omkostninger, du måtte pådrage dig.
Hvis sådanne uforudsete begivenheder forstyrrer vores levering af Tjenester til dig, forpligter vi os til at genoptage Tjenesterne så hurtigt som muligt, når situationen er løst.
17. OVERHOLDELSE AF ØVRIGE VILKÅR OG VEJLEDNINGER
Du er forpligtet til at overholde eventuelle supplerende vilkår og betingelser samt specifikke instruktioner fra os, der fx kan blive kommunikeret ved ladestationer, via Appen, på Recharge-portalen, på vores hjemmeside eller direkte af vores kundeserviceteam. Når du bruger Appen, Recharge-portalen, betalingskort og/eller vores Tjenester, skal du sikre, at du i ét og alt overholder relevante love og bestemmelser.
18. OVERDRAGELSE AF RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER
Vi forbeholder os ret til at overdrage vores rettigheder og ansvar i henhold til disse Vilkår til en anden part. Skulle en sådan overdragelse finde sted, informerer vi dig om det. Vi vil også sikre, at denne overdragelse ikke påvirker dine rettigheder negativt, som de er beskrevet i disse Vilkår.
Du kan overdrage dine rettigheder og pligter i henhold til disse Vilkår, men dette kræver vores udtrykkelige skriftlige samtykke. Enhver foreslået overdragelse fra din side skal ledsages af tilstrækkelig sikkerhed for, at vores rettigheder og forpligtelser i henhold til disse Vilkår forbliver beskyttede og uændrede.
19. IKKE-AFKALD PÅ RETTIGHEDER
Håndhæver vi ikke straks et krav i henhold til disse Vilkår, eller går der tid, før vi påtaler et brud fra din side, betyder det ikke, at vi giver afkald på at håndhæve sådanne Vilkår. Det betyder, at du stadig er forpligtet til at opfylde dit ansvar. Vores passivitet på et givet tidspunkt forhindrer os ikke i at håndhæve disse Vilkår på et senere tidspunkt. Hvis du fx undlader at betale til tiden, og vi ikke følger op på det med det samme, men fortsætter med at levere Tjenester, forbeholder vi os retten til at forlange denne betaling efterfølgende.
Som forbruger har du juridiske rettigheder i forhold til Tjenesterne.
Vi skal sikre, at: Tjenesterne udføres med rimelig omhu og dygtighed. Hvis vi ikke har aftalt en fast pris for tjenesterne, skal du betale en rimelig pris, og vi skal udføre Tjenesterne inden for rimelig tid, hvis du og vi ikke har aftalt et tidspunkt for udførelse af Tjenesterne. Hvis vi ikke leverer Tjenesterne som beskrevet ovenfor, og du er forbruger, har du juridiske rettigheder i forhold til Tjenesterne. Har du spørgsmål om disse Vilkår eller vores Tjenester, kan du kontakte os via de angivne kommunikationskanaler. Du kan have ret til at bede os om at gentage eller reparere Tjenesterne eller at bede om en prisreduktion eller refusion.
Har du mener at du har ret til refusion, kan du kontakte Recharges kundesupport ved at sende en e-mail til en af følgende adresser:
- Norge: kundeservice@rechargeinfra.com
- Sverige: kundservice@rechargeinfra.com
- Finland: asiakaspalvelu@rechargeinfra.com
- Danmark: kundeservice@rechargeinfra.com
Beskriv venligst årsagen til refusion af gebyr i e-mailen. Refusioner behandles kun for anmodninger, der indsendes inden for rimelig tid.
21. TILPASNINGER OG ÆNDRINGER AF DISSE VILKÅR
Vi forbeholder os ret til at ændre disse Vilkår, når det kræves. Opdateringer kommunikeres ud via en meddelelse om de reviderede Vilkår på Appen, i Recharge-portalen og/eller på hjemmesiden. Vi giver mindst 14 dages varsel for ændringer, undtagen i tilfælde, hvor vi vurderer, at ændringen ikke vil påvirke dig negativt, og hvor der kan gives kortere varsel. Vi anbefaler, at du regelmæssigt tjekker vilkårene på vores digitale platforme for eventuelle opdateringer.
Ændringer af disse Vilkår kan være nødvendige af forskellige grunde, herunder, men ikke begrænset til:
- Opdateringer eller forbedringer af Appens, Portalens og/eller betalingskortets funktionalitet, sikkerhed eller tjenestemuligheder.
- Justeringer, der afspejler ændringer i el- eller opladningsbranchen, teknologiske fremskridt eller ændringer i de systemer, vi bruger.
- Overholdelse af juridiske eller lovgivningsmæssige forhold, der gælder for vores aktiviteter.
Din løbende brug af vores Tjenester, App, Portal og/eller betalingskort betyder, at du accepterer disse opdaterede Vilkår. Hvis du ikke accepterer de reviderede Vilkår, kan din adgang til vores Tjenester blive begrænset.
22. DISSE VILKÅR ER UNDERLAGT NORSK LOVGIVNING
Disse Vilkår og enhver tvist eller krav, der opstår som følge af eller i forbindelse med dem eller deres indhold eller oprettelse (herunder ikke-kontraktlige tvister eller krav) er underlagt og bliver tolket i overensstemmelse med lovgivningen i Norge.
De norske domstole har jurisdiktion over ethvert krav, der opstår som følge af eller er relateret til disse Vilkår eller ethvert aspekt relateret til Tjenesterne.
SERVICEVILKÅR FOR KONTOREGISTRERING OG ADGANG
Når du registrerer dig som kunde hos vores Tjeneste, anerkender du at have læst, forstået og accepteret disse Vilkår. Hvis du ikke accepterer disse Vilkår, er du forpligtet til at afstå fra eller ophøre med at tilgå vores App, Portal og relaterede Tjenester.
Du kan registrere dig og oprette en konto via Appen eller Recharge-portalen. Har du brug for hjælp til denne proces, kan du hente support via vores kontaktoplysninger.
Adgang til og brug af Appen og/eller Portalen er ikke tilladt for:
- Personer under 16 år.
- Personer på 16 til 18 år, der ikke har udtrykkelig tilladelse fra forældre eller værge.
2. BRUG AF APPEN, PORTALEN OG TJENESTERNE
For at kunne bruge Appen eller Portalen i praksis skal du have en enhed, der er kompatibel, har internetadgang og bruger en understøttet softwareversion. Se de detaljerede tekniske specifikationer på vores hjemmeside.
Eventuelle omkostninger fra udbydere af bredbånd og mobilnetværk til at downloade, få adgang til eller bruge Appen, Portalen og/eller Tjenesterne er dit eget ansvar.
Vores App, Portal og hjemmeside anvender cookies til at indsamle standarddata om internetlogning og brugeradfærd. Vil du vide mere om vores brug af cookies, og hvordan vi håndterer persondata, kan du se vores cookiepolitik på https//rechargeinfra.com/privacy/.
I forbindelse med brugen af vores App, Portal eller hjemmeside indsamler vi forskellige typer data, som omfatter, men ikke er begrænset til, din placering, enhedstype, unikt ID, IP-adresse, tidspunkter for opladning, netværksstatus og brugsmønstre. Vores privatlivspolitik på https//rechargeinfra.com/privacy/, indeholder detaljerede oplysninger om vores databehandling og sikkerhedstiltag.
3. OPDATEREDE OPLYSNINGER OG SIKKERHEDSTILTAG
Når du tilgår vores Tjenester via din konto, anmoder vi om visse oplysninger, herunder dit navn, din e-mailadresse og dine betalingsoplysninger. Det er dit ansvar at give nøjagtige, fuldstændige svar på disse forespørgsler og regelmæssigt opdatere oplysningerne ved behov.
Brug af vores App eller Portal (og fremtidige Tjenester, der kræver yderligere sikkerhed) kan bede dig om ekstra sikkerhedstiltag som fx supplerende adgangskode, kodeord eller biometrisk adgang (fx Touch ID) på din mobilenhed. Husk, at ethvert fingeraftryk, der aktiveres på din enhed, anses for gyldig godkendelse, og du er derfor ansvarlig for alle transaktioner, der godkendes på denne måde.
Vi er ikke forpligtet til at bekræfte, at instruktioner eller bekræftelser modtaget via Appen eller Portalen virkelig kommer fra dig. Du er selv ansvarlig for at sikre, at du er eneste bruger af Appen på din mobilenhed. Lad ikke andre få adgang til eller bruge Appen på din enhed. Brug Appen og/eller Portalen på én mobilenhed ad gangen. Hold dit betalingskort sikkert, og undgå uautoriseret adgang eller brug. Din adgangskode til kode og alle andre kodeord skal holdes fortrolige og sikre. Undgå at dele dem med andre, og opbevar dem ikke på en måde, der kan være tilgængelig for andre, herunder på din mobilenhed. Sørg for, at du kan modtage vores kommunikation ved at tjekke dine e-mailindstillinger, herunder din spammappe, så vores e-mails lander i din indbakke. Opdater straks eventuelle nye oplysninger i vores system som fx din e-mailadresse, så du har uafbrudt adgang til brug af Tjenesten.
Hvis sikkerheden på din mobilenhed, dit betalingskort eller dine kontooplysninger er kompromitteret, skal du straks underrette os. Det gælder situationer som tab eller tyveri af din enhed eller dit kort, potentiel afsløring af din adgangskode eller kodeord eller uautoriseret adgang til din enhed, ladebrik eller konto.
Selvom vi ikke er forpligtet til at informere din kortudsteder om uautoriserede eller svigagtige debiteringer, kan vi dele dine persondata efter behov for at overholde juridiske forpligtelser eller til beskyttelse mod svindel og reduktion af kreditrisici.
Du er ikke ansvarlig for uautoriserede transaktioner, der sker, efter at vi har modtaget din meddelelse om suspendering af kontoen. Vi er imidlertid ikke ansvarlige for transaktioner, der er sket forud for modtagelsen af din meddelelse om suspendering. Vores ansvar er begrænset til tab eller skader, der stammer fra din manglende sikring af din adgangskode eller kodeord, især vedrørende uautoriserede transaktioner, der opstår, efter at vi har kvitteret for din meddelelse om suspendering.
4. IKKE ALLE KORT KAN REGISTRERES TIL BETALING
Dit foretrukne debet- eller kreditkort kan muligvis ikke anvendes som betalingsmetode for vores Tjenester. Du kan kontrollere, om dit debet- eller kreditkort kan bruges, ved at prøve at tilføje det som registreret kort under “Konto” på din konto. Hvis dit foretrukne debet- eller kreditkort ikke kan bruges, får du en fejlmeddelelse om, at det valgte kort ikke understøttes.
Du vil ikke kunne bruge et registreret kort til Tjenesterne, hvis det er udløbet, er meldt mistet eller stjålet af din bank eller af en eller anden grund ikke længere kan godkendes til brug i Tjenesterne. Du får besked på din konto, hvis der er registrerede kort, der ikke længere kan bruges.
Når du bruger vores Tjenester accepterer du at betale for den strøm, der forbruges af dit elektriske køretøj på vores ladestationer.
Hver faktura specificerer dit forbrug og de tilknyttede omkostninger for den faktureringsproces. Det samlede beløb på din regning skal betales med det registrerede kort inden den angivne forfaldsdato, og betalinger skal ske i NOK, SEK, DKK eller EUR.
Ser du uoverensstemmelser på din regning, bedes du straks informere os via de angivne kommunikationskanaler. Identificerer vi selv fejl i faktureringen, udsteder vi en korrigeret regning så hurtigt som muligt.
6. KONSEKVENSER AF FORSINKET BETALING
Hvis det fulde fakturabeløb ikke er betalt inden forfaldsdatoen, forbeholder vi os ret til at:
- Midlertidigt suspendere din konto og eventuelle tilknyttede betalingskort
- Indberette misligholdelsen til kreditoplysningsbureauer.
Der kan pålægges gebyr til dækning af administrative omkostninger ved forsinket eller manglende betaling. Det omfatter potentielle håndhævelsesomkostninger for tredjepart. Vi informerer dig om forfaldne betalinger og eventuelle yderligere gebyrer, der bliver pålagt din konto.
Opstår der problemer med at udligne en faktura, skal du straks kontakte os for at diskutere potentielle løsninger.
Vedvarende manglende betaling kan føre til handlinger af retslig eller insolvensmæssig karakter som konkurs, selv om dette vil være sidste udvej. Derudover kan udestående gæld overføres til en anden organisation med henblik på inkasso.
7. INTERAKTION MED TREDJEPARTSTJENESTER
Vores App, Portal og hjemmeside integrerer forskellige applikationer, Tjenester og software fra tredjeparter. Denne integration kan omfatte Tjenester som betalingsbehandling, identitetsbekræftelse, loyalitetsprogrammer, cloudstorage, placerings- og kortlægningsløsninger, markedsanalyseværktøjer samt software til business intelligence. Disse Tjenester kan indsamle og rapportere data vedrørende din brug, herunder, men ikke begrænset til, din placering, enhedsspecifikationer og alt det indhold, du genererer.
Du er ansvarlig for at overholde alle vilkår og betingelser forbundet med disse tredjepartstjenester, som de kommunikeres til dig. Det er vigtigt at holde sig informeret om disse Vilkår, da de direkte kan påvirke din brug af vores App, Portal og hjemmeside.
I vores App, Portal og hjemmeside kan du støde på links til eksterne hjemmesider, der drives af tredjeparter. Det er vigtigt at vide, at vi ikke har kontrol over disse hjemmesider, og vi støtter heller ikke deres indhold eller deres fortrolighedspraksis. Enhver interaktion med disse tredjepartshjemmesider, herunder køb eller brug af deres produkter og tjenester, bør ske ud fra din egen, personlige vurdering. Vi anbefaler forsigtighed og rettidig omhu, når du navigerer eller handler på eksterne hjemmesider.
8. FORPLIGTELSE TIL DATASIKKERHED
Vi bruger konsekvent – og forbedrer om nødvendigt – en række sikkerhedstiltag til beskyttelse af Appen, Portalen og hjemmesiden. Disse foranstaltninger kan ændres og forbedres efter vores skøn.
Vi prioriterer sikkerheden af dine interaktioner med vores App, Portal og hjemmeside højt. I henhold til relevante love gør vi – inden for rimelighedens grænser – en indsats for at beskytte Appen, Portalen, hjemmesiden og tilknyttede Tjenester mod fejl, vira, trojanske heste og lignende trusler. Vi kan dog ikke sikre ubrudt tilgængelighed, fejlfri drift eller ubrydelig sikkerhed for Appen, Portalen og/eller hjemmesiden eller fuldstændig frihed fra virus eller anden skadelig software.
Ingen transaktioner via internettet kan garanteres som fuldstændig sikker eller privat. Derfor er der en risiko for, at meddelelser eller oplysninger sendt via Appen og/eller Portalen potentielt kan opfanges eller tilgås af uautoriserede parter, selv med krypteringstiltag på plads.
9. OPSIGELSE OG/ELLER SUSPENDERING
Vores aftale med dig i henhold til disse Vilkår har ingen udløbsdato, men forbliver i kraft, indtil enten du eller vi vælger at lukke din konto.
Du kan når som helst fjerne Appen fra din enhed, men det lukker ikke din konto eller sletter dine data. For at få lukket kontoen og slettet alle data, skal du bruge “Slet konto”-funktionen i Recharge-appen eller sende en mail til kundeservice@rechargeinfra.com med en anmodning om at få slettet kontoen.
Hvis du overtræder disse Vilkår, kan vi reagere med handlinger, herunder, men ikke begrænset til:
- Udstedelse af en meddelelse til dig.
- Øjeblikkelig suspendering af din kontoadgang.
- Initiativ til retslige skridt.
- Deling af nødvendige oplysninger med retshåndhævende eller regulerende myndigheder til opfyldelse af vores juridiske og lovgivningsmæssige forpligtelser.
Vi forbeholder os retten til øjeblikkeligt at suspendere eller opsige din adgang til kontoen, Appen og/eller Portalen og potentielt afslutte disse Vilkår, hvis vi med rimelighed har mistanke om:
- Krænkelse af immaterielle rettigheder vedrørende Appen, Portalen og/eller hjemmesiden.
- Sikkerhedsrisici for vores netværk eller systemer.
- Brud på eventuelle andre aftaler, du har med os.
Vi kan vælge at opsige din konto via en skriftlig meddelelse til dig. I andre tilfælde end nedenstående undtagelser giver vi mindst en måneds varsel. Øjeblikkelig annullering af konto og tilbagebetaling af udestående saldo kan blive nødvendig af årsager som:
- Gentagne eller alvorlige overtrædelser af disse Vilkår.
- Deltagelse i svindelaktiviteter.
- Konkurs eller forventet insolvens.
Alle handlinger foretaget af os vil overholde de gældende juridiske standarder og krav.
10. INTELLEKTUELLE RETTIGHEDER
Appen, Recharge-portalen og hjemmesiden, herunder, men ikke begrænset til, alle indlejrede materialer, software, kode, filer, grafik og billeder samt alle tilknyttede data og indlejret tredjepartssoftware, opdateringer og opgraderinger uanset lagringsformat (samlet angivet som “Indholdet”) – er vores virksomheds og licensgiveres eksklusive ejendom. Tredjeparters varemærker, der vises i Appen, Recharge-portalen og på hjemmesiden, tilhører deres respektive ejere. Derudover kan Appen, Recharge-portalen og/eller hjemmesiden gøre brug af forskellige typer open source-kode.
Det er forbudt at kopiere, gengive, genudgive, uploade, udsende, sende, transmittere eller distribuere indholdet, undtagen som det udtrykkeligt er tilladt i henhold til disse Vilkår. Enhver anden brug af Indholdet kræver vores forudgående skriftlige tilladelse.
Appen, Portalen og hjemmesiden leveres til dig “som de er” og “som tilgængelige”. Vi har intet ansvar for deres brug, sikkerhed, pålidelighed og ydeevne eller for enhver form for tillid til deres indhold.
I videst muligt, lovligt omfang fraskriver vi os alle garantier og betingelser, uanset om de er udtrykkelige, underforståede eller lovbestemte, relateret til Appen, Portalen og hjemmesiden. Vi garanterer ikke nøjagtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af oplysninger, indhold eller materialer på disse platforme.
Vi er ikke ansvarlige for skader eller ændringer af dit udstyr, herunder mobile enheder eller køretøjer, der opstår som følge af brugen af Appen eller Portalen, enhver afbrydelse eller tab af adgang til Appen, Portalen eller deres funktioner, uautoriseret brug eller misbrug af Appen eller Portalen, hvis vi ikke allerede er blevet underrettet om suspendering af din konto, uautoriseret adgang til din konto, mobil, App eller persondata afgivet til os, herunder betalingsoplysninger, alle problemer relateret til forsinket forhåndsgodkendelse.
Du er ansvarlig over for os for ethvert tab eller skade forårsaget af dig som følge af uautoriseret adgang til din mobile enhed, din konto og/eller den app, der er installeret på din mobile enhed. Det omfatter også din brug af din konto, Appen, Recharge-portalen og/eller hjemmesiden, der er i strid med disse Vilkår, med gældende lovgivning eller med meddelelser, vi har udstedt til dig vedrørende korrekt brug af Tjenesterne.
13. OPDATERINGER OG MODIFIKATIONER AF VORES DIGITALE PLATFORME
Vi forbeholder os retten til at ændre Appens, Portalens og/eller hjemmesidens design, indhold og funktionalitet efter eget skøn, og disse ændringer kan implementeres uden forudgående varsel til dig. Vedligeholdelsesopgaver kan midlertidigt begrænse adgangen til visse dele af eller hele Appen, Portalen og/eller hjemmesiden. Vi vil søge at minimere enhver form for nedetid.
Vi kan frigive opdateringer til Appen, Portalen og/eller hjemmesiden med jævne mellemrum. Efter en opdatering kan adgang til nogle eller alle funktioner kræve, at du downloader den nyeste version og accepterer alle nye ændringer af vores Vilkår.
Levering af dokumentation, support, telefonisk assistance eller løbende opdateringer og forbedringer af Appen, Portalen og/eller hjemmesiden er ikke en forpligtelse, vi påtager os.
Selvom vi ikke garanterer permanent adgang til Appen, Portalen og/eller hjemmesiden, vil vi, hvis vi beslutter at afbryde nogen af disse platforme, bestræbe os på at underrette dig i rimelig tid.
Du kan købe vores ladebrik i form af et kort eller tag ved hjælp af vores Tjeneste. Ved at købe en ladebrik bekræfter du, at du grundigt har læst, forstået og accepteret at være juridisk bundet af disse Vilkår. Hvis disse Vilkår ikke stemmer overens med din forståelse eller aftale, skal du afstå fra at købe en ladebrik.
Når du får ladebrikken, skal den aktiveres, før den kan bruges til vores at betale for vores Tjenester. Instruktioner om, hvordan du aktiverer RFID-chippen, vil være vedlagt forsendelsen.
Vores ladebrikker kan kun bruges inden for vores Netværk af ladestationer. Vi sporer og registrerer det elforbrug, der er forbundet med din brug af vores Tjenester til opladning, hvilket sikrer nøjagtig fakturering og opdateringer af din konto.
Har du brug for en ny ladebrik, skal du påbegynde processen via vores App eller Portal eller ved at kontakte vores kundeservice direkte. Husk også at blokere RFID-tags, du ikke har kontrol over. Dette er for at forhindre uønsket brug. Bemærk, at de Vilkår, der gælder for din nye ladebrik, er dem, der gælder ved tidspunktet for din anmodning.
Ladebrikken har en købspris. Der kan desuden pålægges et ansøgningsgebyr for udstedelse af en ladebrik. Den nøjagtige pris sammen med andre relevante detaljer er angivet i vores Tjeneste. Når ladebrikken er bestilt, trækkes prisen for den fra det registrerede betalingskort, der er knyttet til din konto.
Hvis du anmoder om mere end én ladebrik knyttet til din konto, vil hver enkelt blive underlagt disse Vilkår som et separat betalingsmiddel. Du har ansvaret for korrekt brug af ladebrikkerne. Vil du annullere en specifik ladebrik, bedes du kontakte os som angivet i vores kontaktoplysninger. Det er vigtigt at bemærke, at annullering af en ladebrik ikke automatisk lukker din konto eller fjerner dine data fra vores systemer. For at annullere din konto og slette dine kontodata permanent må du benytte «Slett konto»-funksjonaliteten i appen, eller sende en e-post til kundeservice@rechargeinfra.com.
Vi forbeholder os retten til enten at blokere eller suspendere din konto og den tilknyttede ladebrik i tilfælde af mistanke om misbrug, uautoriseret brug, svindel eller involvering i økonomisk kriminalitet.
8. SPØRGSMÅL ELLER REKLAMATIONER
Har du spørgsmål eller andet vedrørende disse Vilkår, eller mener du, at vi ikke har overholdt vores forpligtelser som beskrevet i disse Vilkår, opfordrer vi dig til at kontakte os via de angivne kontaktoplysninger.
Disse Vilkår blev senest opdateret i mars 2024.